Wow 21 måneder er den lille fidus blevet, det blev han faktisk for en uge siden. Hvor er det lige tiden er blevet af? Om 3 måneder er han altså to år! Da jeg var to år, fik jeg en lillebror, og der er vi bare slet ikke endnu. Jeg kan slet ikke forstå hvordan andre forældre når at få børn med under 2 års mellemrum. Man når jo dårligt at komme ud af graviditeten før man er gravid igen. Men kæmpe kadeau til dem der har børn med 2 års mellemrum, jeg vil slet ikke være klar til det, men det er også fordi jeg lige nu har så meget i Valentin. Altså ikke at han er en mundfuld, men mere fordi jeg ikke kan forestille mig at jeg skal dele min kærlighed med andre end min lille mand. Jeg er dog ret sikker på, at den følelse ændrer sig så snart vi har en mere.
De sidste par måneder synes jeg bare at forandringen hos Valentin har været helt vild. Han lærer så hurtigt, og opsnapper noget nyt hele tiden.
- Han er begyndt at sammensætte ord for at danne sætninger
- Tager selv sko af og vil også gerne tage dem på selv, men det går ikke helt så godt
- Er meget bevidst om hvad man laver og hvor man er henne – “Mor tisser”, “Far på arbejde”, “Valentin stå”
- Har meget svært ved at udtale sit navn – det er nok heller ikke det nemmeste navn
![😉]()
- Er helt vild mor-syg for tiden, hvis jeg bare viser mig, så bliver han pylret
- Krammer og giver kys når han skal afleveres – det er bare så hyggeligt!
- Er meget bevidst om andre børn især babyer kan han lide at kigge på
- Kan navnene på de andre børn på hans stue i vuggestuen – det er så kært
- Er helt vild med kød, frugt og pasta
- Har lært halvdelen af alfabetet
- Han kan tælle til 10 på tre sprog – kinesisk/engelsk/dansk. Han tæller faktisk primært på engelsk
