Efter ca.2 måneder er vi oppe og køre igen på bloggen! Det er så rart at der igen er hul igennem på linjen. Til de hurtige, kan I måske se at bloggen ikke længere er hos Petit Podium men derimod hos Bloggers Delight. Her hygger vi os sammen med de andre Mommy bloggers. At rykke fra den ene platform til den anden har betydet, at vi har ligget stille i noget tid. Jeg må indrømme at det har kriblet lidt i fingre for at få denne børneblog op og køre igen. Der ligger nu en lang liste af emner, som jeg vil blogge om, men det kommer til at tage noget tid at formidle det hele ud til jer. Lige nu vil jeg bare nyde at jeg er online igen og hilse på jer nye læsere.
Valentin er efter at have været syg hele ugen sendt afsted i dag som Spiderman. Han var ikke med sidste år, da vi har i Hong Kong på det tidspunkt. Det bliver derfor allerførste gang, at han skal opleve en fastelavn og hvad det vil sige, at slå katten af tønden. Han har været helt stolt over at få en Spiderman kostume på. Det må nok være den superhelt som han ser mest op til lige nu. Han kan efterhånden alle Marvel seriernes heltefigurer. Han er godt nok en rigtig dreng på det område!
Jakken på billedet er fra Zara, som jeg fandt på udsalget, det er en skøn blanding af uld og så er den tyk foret indvendig. Så herligt! Men størrelserne på Zaras jakker er meget små, den har har på nu er en størrelse 5 år og hans gule vinterjakke er en størrelse 4 år.